<\/p>\n\n\n\n
Umiddelbart skulle man jo t\u00e6nke at det var en god ting.. Eksamen er jo en fest for den velforberedte \ud83d\ude09<\/p>\n\n\n\n
Hvad vil det sige at forberede sig? Er det et andet ord for at ville et bestemt udfald? Eller at undg\u00e5 noget bestemt? F.eks. at ville undg\u00e5 at blive til grin?<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan forberede mig ved at op\u00f8ve en kompetence. Hvis nu jeg vil sejle jorden rundt, s\u00e5 er det en fordel at kunne sejle. Og I det tilf\u00e6lde, at jeg dr\u00f8mmer om at sejle jorden rundt, men ikke har sejlet, s\u00e5 er det en god id\u00e9 at forberede sig, ved at l\u00e6re at sejle. <\/p>\n\n\n\n
Er der s\u00e5 et problem med at forberede sig?<\/p>\n\n\n\n
Det t\u00e6nker jeg. Jeg m\u00e6rker en \u00f8get sp\u00e6nding og et fokus, n\u00e5r jeg forbereder mig p\u00e5 en situation. Et fokus, som begr\u00e6nser min evne til at bev\u00e6ge mig kreativt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 hvad jeg skal sige, n\u00e5r jeg m\u00f8der for sent p\u00e5 jobbet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 hvad jeg skal sige til en samtale<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig reaktion, i det tilf\u00e6lde at der springer et monster ud af i m\u00f8rket i hj\u00f8rnet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 hvordan det skal f\u00f8les at have sex, for at det er godt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 hvordan det skal f\u00f8les at v\u00e6re forelsket, for at det er rigtigt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 hvordan jeg skal reagere p\u00e5 min mor, n\u00e5r hun nu siger det der igen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forbereder mig p\u00e5 at min partner g\u00f8r s\u00e5dan og s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er i den tro, at jeg beskytter mig og klarer en situation bedre, n\u00e5r jeg forbereder mig. Men! Det, jeg g\u00f8r ved at forberede mig, det er at skabe en form. En form som ser ud p\u00e5 en helt bestemt m\u00e5de, og s\u00e5 leder jeg efter noget som passer p\u00e5 min form. Og det \u00f8jeblik jeg finder noget, som blot minder mig om min form, s\u00e5 ser jeg det kun som den.<\/p>\n\n\n\n
F.eks. skal min partner blot sige et eller andet, som minder mig om formen. S\u00e5 ser jeg ikke andet og jeg bev\u00e6ger mig nu ikke l\u00e6ngere med det min partner g\u00f8r\/siger, men med en form som eksistere i mit hoved (og ukendt af min partner). Det er da t\u00e5beligt! Er det ikke indlysende at se, at jeg ved at g\u00f8re min partner til en bestemt form, s\u00e5 er jeg ikke l\u00e6ngere kompetent til at bev\u00e6ge mig frit i samtalen. Hvordan undg\u00e5r jeg at reducere min partner til en form, s\u00e5 jeg i stedet kan bev\u00e6ge mig med hende, som hun er og g\u00f8r? M\u00e5ske, ved at se, hvad det g\u00f8r ved mig n\u00e5r jeg forbereder mig p\u00e5 min samtale\/mit m\u00f8de med min partner? At formen skabes i forberedelsen!?<\/p>\n\n\n\n
Uden forberedelse, ville jeg ikke lede efter noget til at passe med formen. Der lyttes!<\/p>\n\n\n\n
G\u00f8r forberedelse mig s\u00e5 inkompetent til at bev\u00e6ge mig med det der er?<\/p>\n\n\n\n
Og g\u00e6lder det mon kun n\u00e5r jeg forbereder mig p\u00e5 min partners reaktion eller g\u00e6lder det i alle henseender n\u00e5r vi forbereder os p\u00e5 noget bestemt?<\/p>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r det i mig, hvis en anden reducere mig til en form.. De ser deres forventning og ikke det jeg g\u00f8r eller siger.. Det er ikke altid let at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, n\u00e5r det sker. Men, n\u00e5r jeg g\u00f8r, s\u00e5 kan der opst\u00e5 en drift mod at g\u00f8re noget, som er s\u00e5 anderledes, s\u00e5 det bryder med formen.<\/p>\n\n\n\n