Når du kommer til tantramassage hos mig, er der ingen forventninger til dig. Du behøver ikke kunne noget eller præstere noget. Kom med et åbent sind, så vi sammen kan skabe et trygt og kærligt rum. Massagen har intet mål. Det, der opstår i kroppen, får lov at være der, uden at det skal forklares eller føre til noget bestemt. Det kan være en befrielse bare at mærke, uden at skulle gøre noget. Denne form for tantramassage inviterer dig ned i kroppen. Her får du mulighed for at udforske din sanselighed i dit eget tempo.
Jeg arbejder intuitivt og bruger hele min krop i massagen. Jeg gør kun det, der føles rigtigt i øjeblikket. Vi er begge nøgne under massagen, hvilket skaber et intimt nærvær. Det er vigtigt, at du mærker dine grænser og giver udtryk for både ja og nej. Et nej bliver altid respekteret med det samme. Det er en helkropsmassage, hvor alle dele af kroppen er velkomne. Kønnet er ofte forbundet med præstation, forventninger eller endda skam. Her kan det blot være endnu et sted i kroppen, der sanses, uden at noget skal ske.
Jeg inviterer til, at du giver dig hen til det, du mærker i kroppen. Vær med sansningen og lysten, som den er. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Tantramassagen er et møde imellem to mennesker. Et kærligt møde, som jeg leder og sætter rammen om. Et møde uden strategier, binding eller referencer. Et respektfuldt møde i bevidsthed og sansning. Grundantagelser i en Mahamudra tantramassage.
Det praktiske
Den samlede massage varer 2-2½ time inkl. samtale.
Kom frisk fra brusebadet, sund og rask. Der er også mulighed for at tage et brusebad både før og efter massage. Både sarong og håndklæde stilles til rådighed.
Når du ankommer, begynder vi med en samtale. Her ridser jeg forløbet op, og du er velkommen til at stille spørgsmål eller at dele, hvor du er lige nu. Her mærker vi begge efter, om vi ønsker at gå videre med massagemødet.
Herefter klæder vi begge om. Ved omklædningen til sarong gives en donation til templet på 2.500,- enten på MobilePay eller kontant i en kurv til formålet.
Efter massagen
Der sluttes af med en reflekterende samtale, og så er der mulighed for at tage et bad.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig på mail marie@dynamisk-massage.dk
Sted: Viby J / Aarhus
