Kærlighed i en tantramassage, hvordan?

Kærlighed, som jeg kender den, har intet mål og ingen krav. Den er formløs.

At den har ingen form, gør den også vanskeligt at beskrive, for hvordan beskriver jeg noget uden form.

Og hvis kærlighed ingen form har, så er den heller ikke en ting og kan derfor ikke gives eller modtages. AHVA? siger du..

Uden form, kan kærlighed heller ikke være en handling. Hvordan kan jeg så overhovedet elske nogen? Det er et godt spørgsmål, som jeg faktisk ikke kender svaret på. Jeg tænker lige nu, at hvis jeg kunne beskrive hvordan jeg kan elske, så er det ikke kærlighed jeg beskriver, men en handling. Lad mig forsøge som et eksperiment. Av. Det er svært det her. “For at elske i kærlighed, møder jeg verden som jeg møder mig. I en tilstand af væren, hvor intet skal være anderledes end det er.” Er det kærlighed jeg har beskrevet? eller er det en beskrivelse af en situation, hvor kærlighed opstår ud af ingenting?

Jeg er selv i tvivl, men hælder mod det sidste.

Hvad så hvis der er noget, som jeg gerne vil være bedre til? Så er jeg ikke god nok, som jeg er.. Åhh. Vi giver os selv og hinanden så mange ambitioner.

Er det f.eks kærligt at invitere ind i ambition med en sætning som? “Bliv bedre til..”

Sætningen peger på noget bestemt, på en form. En ting, som der begæres og i begær, er der ingen kærlighed. Det betyder ikke, at begær skal undgås. Det ville blot være en ny ambition og hvis kun der er plads til den kærlige handling, så er der er ingen kærlighed.

Kærlighed er det, der er, når der ikke stilles noget i vejen. Når der ikke betinges.

Betinget kærlighed er ikke kærlighed. Det er let at se. Du skal være sådan og sådan, før jeg elsker dig.

Kærlighed kan ikke gives og ikke modtages. Det er.

Det øjeblik, at jeg betinger kærligheden, så ophører den. Vi kender betingelserne alt for godt. I mange tantramassage praksisser er det almindeligt at stille betingelser.

For eksempel: Du skal ligge stille. Du må ikke bevæge dig, når jeg masserer dig. Du må ikke røre mig, når jeg rører dig. Du må ikke røre mig der, kun der. Du må ikke se mig nøgen, selvom jeg ser dig nøgen.

Når jeg inviterer til tantramassage er det en invitation ind i et rum, hvor vi kan undersøge om vi kan mødes i en total anerkendelse af alt det vi er. I det øjeblik findes kun kærlighed.

Der stilles ingen krav. I stedet bevæger jeg mig, med alt hvad der måtte ske. Når jeg gør det, så er der ikke længere noget som er ubehageligt eller noget som er rart. Der er kun en væren. Og bevægelse.

Er det hele så gråt, kan nogen måske tænke? når nu jeg ikke syntes noget er rart. Godt spørgsmål! Nej, det er ikke gråt. Tværtimod, så består det af alle farver i alle former og alle bevægelser. Jeg lever! Måske mere end nogensinde!?

Det er svært at forklare. Det kan kun erfares. Måske erfarer du kærlighed, hinsides form og betingelser, i en tantramassage?