At spille samfundsspillet

Jeg talte fornyligt med min datter på 16 omkring livet og det kom der en interessant snak ud af.

Lige som så mange andre, så bekymrer hun sig om at vælge den “rigtige” karriere, så hun kan få det “rigtige” liv.

Åh ja, det der rigtige liv. Hvordan ser det forkerte liv ud? Det må være et liv fyldt med lidelse. Er det rigtige liv, så et liv uden lidelse. Måske et let og legende liv. Et liv hvor vi kun gør det vi har lyst til. Hvor der ikke er noget vi skal. Det lyder jo dejligt, men jeg hører også hvor meget lidelse drømmen om det rigtige liv skaber lige nu. Og hvis drømmen/angsten om/for fremtiden kan skabe lidelse lige nu, mon så ikke, at den også skaber lidelse senere i livet. Måske hele livet?

Kan jeg så bare gå hele livet og drømme om et andet liv? Sikke et liv! 

Angsten for at vælge det forkerte. Bringer mit valg mig nu tættere på det andet liv, som jeg drømmer om?

Når jeg spiller ludo, så er jeg ikke angst for at vælge forkert. Så spiller jeg bare og måske taber eller vinder jeg. Og så kan vi spille igen en anden dag. Selvfølgelig kan det være træls at tabe eller at blive slået hjem, men jeg er ikke bange for det. Det truer ikke min eksistens eller mit liv.

Men, hvad hvis jeg blev fyret fra mit arbejde. Så betyder det måske alt for mig. Og hvis jeg nu er angst for at gøre det godt nok, så kan jeg gå og være bange for at blive fyret i årevis dag ud og dag ind, mens jeg går på arbejde og lever mit liv i lidelse.

Men, hvad nu hvis det liv vi lever, kan leves på samme måde, som hvis vi spillede ludo? Jeg tænker ikke på at spille med andres liv, som en slags manipulation. Nej, jeg tænker udelukkede på hvad det ville gøre ved mig og min væren i livet, hvis nu at det at miste mit job, svarede til at blive slået hjem i ludo. Så er det bare om at slå en 6’er igen. Men mit liv er ikke på spil. Min eksistens er ikke truet.

Du kender reglerne i ludo. Kender du også reglerne i samfundet? Det er et spil, men blot et andet regelsæt. At leve som en del af samfundet kan betragtes som et spil der kan spilles. Penge, Job, Produktion, Fødevarer, Butikker, Forbrug, Traditioner, Familier, Religion, alt sammen dele af samfundet som kommer med deres egne spilleregler. Spillereglerne kan være vidt forskellige afhængig af hvor vi er vokset op. 

Men, det er underordnet.

Efter at have læst det her, tænker jeg. Så vil jeg være god til at spille samfundsspillet! Bum! Så er vi tilbage igen. Nu drømmer jeg om et andet liv, det liv hvor jeg er god til at spille samfundsspillet! Kan du se?, det er ren Inception (god amerikansk film med Leonardo)  Når jeg spiller ludo, så drømmer jeg ikke om at være god til at spille ludo, så spiller jeg bare ludo. 

Måske kan livet leves på samme måde?