Umiddelbart skulle man jo tænke at det var en god ting.. Eksamen er jo en fest for den velforberedte 😉
Hvad vil det sige at forberede sig? Er det et andet ord for at ville et bestemt udfald? Eller at undgå noget bestemt? F.eks. at ville undgå at blive til grin?
Jeg kan forberede mig ved at opøve en kompetence. Hvis nu jeg vil sejle jorden rundt, så er det en fordel at kunne sejle. Og I det tilfælde, at jeg drømmer om at sejle jorden rundt, men ikke har sejlet, så er det en god idé at forberede sig, ved at lære at sejle.
Er der så et problem med at forberede sig?
Det tænker jeg. Jeg mærker en øget spænding og et fokus, når jeg forbereder mig på en situation. Et fokus, som begrænser min evne til at bevæge mig kreativt.
Jeg forbereder mig på hvad jeg skal sige, når jeg møder for sent på jobbet.
Jeg forbereder mig på hvad jeg skal sige til en samtale
Jeg forbereder mig på en følelsesmæssig reaktion, i det tilfælde at der springer et monster ud af i mørket i hjørnet.
Jeg forbereder mig på hvordan det skal føles at have sex, for at det er godt.
Jeg forbereder mig på hvordan det skal føles at være forelsket, for at det er rigtigt.
Jeg forbereder mig på hvordan jeg skal reagere på min mor, når hun nu siger det der igen.
Jeg forbereder mig på at min partner gør sådan og sådan.
Jeg er i den tro, at jeg beskytter mig og klarer en situation bedre, når jeg forbereder mig. Men! Det, jeg gør ved at forberede mig, det er at skabe en form. En form som ser ud på en helt bestemt måde, og så leder jeg efter noget som passer på min form. Og det øjeblik jeg finder noget, som blot minder mig om min form, så ser jeg det kun som den.
F.eks. skal min partner blot sige et eller andet, som minder mig om formen. Så ser jeg ikke andet og jeg bevæger mig nu ikke længere med det min partner gør/siger, men med en form som eksistere i mit hoved (og ukendt af min partner). Det er da tåbeligt! Er det ikke indlysende at se, at jeg ved at gøre min partner til en bestemt form, så er jeg ikke længere kompetent til at bevæge mig frit i samtalen. Hvordan undgår jeg at reducere min partner til en form, så jeg i stedet kan bevæge mig med hende, som hun er og gør? Måske, ved at se, hvad det gør ved mig når jeg forbereder mig på min samtale/mit møde med min partner? At formen skabes i forberedelsen!?
Uden forberedelse, ville jeg ikke lede efter noget til at passe med formen. Der lyttes!
Gør forberedelse mig så inkompetent til at bevæge mig med det der er?
Og gælder det mon kun når jeg forbereder mig på min partners reaktion eller gælder det i alle henseender når vi forbereder os på noget bestemt?
Hvad gør det i mig, hvis en anden reducere mig til en form.. De ser deres forventning og ikke det jeg gør eller siger.. Det er ikke altid let at få øje på, når det sker. Men, når jeg gør, så kan der opstå en drift mod at gøre noget, som er så anderledes, så det bryder med formen.
Ej stop nu. Hvad er det du siger? Skal jeg holde op med at forberede mig? Ja! Leg og elsk i stedet! Hvis du vil sejle jorden rundt, så start med at lege, undersøg dansen med et sejlskib.. men, gør det ikke fordi du vil sejle jorden rundt.. Gør det, fordi du ikke kan lade være.
Ellers ender du med at stå på et skib på vej jorden rundt, og mens du står der, så overvejer du måske om det var alt det besvær værd. Eller, endnu værre, måske kom du aldrig afsted og så er al forberedelsen spildt.